Ungdomsafdeling     Kontaktpersoner     Trænere     Junior-træning     Arrangementskalender    

Ungdomsafdeling

NYT i sommersæsonen 2012: Juniorintroduktion

Læs mere her.

 

I Ungdomsafdelingen er det vores mål, at Holstebro Tennis Klub skal være et rart sted at være. Ligeledes er det vores mål at tilbyde tennis på alle niveauer - fra tennis ”kun for sjov” til tennis på konkurrenceplan.

Herunder har vi samlet en række praktiske oplysninger til både junior-spilleren og tennisforældrene.

Turneringstennis

Der er mulighed for to turneringsformer i tennis: Holdturnering og individuelle turneringer og stævner.

Holstebro Tennis Klub tilbyder junior-spillere mulighed for at deltage i turneringer og stævner under både Dansk Tennis Forbund (DTF), Jyllands Tennis Union (JTU) og DGI.

Invitationer til turneringer og stævner offentliggøres ved opslag i klubhuset og her på hjemmesiden ("Arrangementskalender").

Spørgsmål vedr. turnerings- og stævnedeltagelse kan rettes til Ruby Kristensen påruby.kristensen@holstebro.dk.

Tennisforældre

Såfremt en junior-spiller deltager i turneringstennis, er der nogle opgaver til tennisforældrene:

Til holdturneringerne er der brug for en forælder, der vil være holdkaptajn. Holdkaptajnens forpligtelser er at være kontaktperson, sørge for indberetning af resultater i forbindelse med hjemmekampe samt sørge for, at der bliver lavet aftaler mht. kørsel til udekampe og forplejning ved hjemmekampe. Disse opgaver kræver ingen særlige forudsætninger ud over interesse for dit barns sport.

Derudover er der behov for, at andre af holdspillernes forældre tilbyder deres hjælp med kørsel til udekampe samt hjælp i forbindelse med forplejning ved hjemmekampe.

Eksempler på andre forældreopgaver er hjælp i forbindelse med arrangementer i Holstebro Tennis Klub, herunder sæsonafslutninger.

Vi spørger jer, når vi har brug for jeres hjælp, og vi håber, I med glæde stiller op!


Med sportslig hilsen

Ungdomsafdelingen

Holstebro Tennis Klub